Interiørudrusning er tilbehør og udvidelser til salonen og kahytter, dog ikke hårde hvidevarer og elektronik.

Pengeskab (Combination locker safe) Langturs-sejlere debatterer jævnligt om pengeskabe. Det er lidt en ‘religions-sag’ om det kan betale sig at at låse værdier væk. Nogen mener at det selvfølgelig gør det sværere for evt. tyveknægte at komme til værdierne og andre mener at det blot øger risikoen for overfald af mere voldelig karakter. Det må derfor være op til dig selv hvad du foretrækker. Hvis det skal have en effekt, skal det være indbygget og helst skjult bag en låge, så man ikke bare tager det med.

Gardiner til salon (Saloon curtains) Næsten alle modeller har kraftigt tonede ruder, der gør det svært at kigge ind med nysgerrige blikke om dagen, men om aftenen, når der er tændt lys i salonen og kahytterne kan man lettere se ind. Nogle modeller fås med alm. gardiner og andre med tilpassede plisségardiner, på nogle af de større modeller fås der elektriske plisségardiner.
Når der sejles natsejlads, kan det også være en god ide med gode gardiner, så skippers nattesyn ikke ødelægges. 

Teak i brusekabine (teak in shower) En skøn detalje i badet. Fås som regel i både rigtig teak eller i Flexiteek. Vi anbefaler syntetisk teak, da det er væsentlig nemmere at holde og ganske svært at skelne fra rigtig træ.

Spisebord i salon (Dinner table in saloon) Normalt leveres båden med et kaffebord (specielt på de mindre modeller), men det er muligt at udskifte det med et spisebord. Nogle modeller få med variabel højde, endda elektriske modeller fås og andre kan konverteres til dobbeltseng. 

Lamelbunde (bed slats) Selvom der er gode madrasser i bådene er lamelbunde en god investering. De giver bedre sovekomfort og sørger for cirlulation om madrasserne, så fugten kan ledes væk. Gode topmadrasser kan også anbefales og vi hjælper gerne med at få specialsyet topmadrasser også i memoryskum, hvis det ønskes. Specialsyet lagen og linned kan også leveres evt. med logo eller bådnavn.